Under opbygning
Foreningspadel Foreningspadel ← Forsiden
Hjælp

Support

Er du kørt fast i appen, eller virker noget ikke som det skal, hjælper vi gerne.
CraftMedia ApS · klub@foreningspadel.dk · +45 24 76 23 76

Indhold
  1. Skriv til os
  2. Jeg kan ikke logge ind
  3. Jeg kan ikke finde min klub
  4. Rating eller resultat ser forkert ud
  5. Jeg får ingen notifikationer
  6. Jeg vil slette min konto
  7. Jeg har fundet en fejl
  8. Spørgsmål om din klub
  9. Vil I have appen i jeres klub?

1. Skriv til os

Email: klub@foreningspadel.dk
Telefon: +45 24 76 23 76

Vi svarer typisk inden for 1–2 hverdage. Skriv gerne hvilken klub du spiller i, hvilken telefon du bruger, og hvad du allerede har prøvet — så går det hurtigere.

2. Jeg kan ikke logge ind

Brug "Glemt adgangskode" på loginsiden. Du får en mail med et link til at vælge en ny.

Oprettede du dig med Google eller Apple, skal du logge ind samme vej som første gang. Vælger du en anden vej, oprettes der en ny og tom profil i stedet for at du kommer ind på din egen.

Får du ingen mail, så tjek spamfilteret. Mails fra os kommer fra noreply@foreningspadel.dk.

3. Jeg kan ikke finde min klub

Appen viser kun klubber der er oprettet i Foreningspadel. Er din klub ikke på listen, er den ikke med endnu.

Kontakt din bestyrelse, eller skriv til os — så hjælper vi klubben i gang. Det koster ikke spillerne noget; klubben betaler licensen.

4. Min rating eller et resultat ser forkert ud

Resultater indtastes af klubbens kaptajn under turneringen, og ratingen beregnes automatisk ud fra dem. Alle starter på 500 og bevæger sig efter resultater.

Er der tastet forkert, skal det rettes af din klubs kaptajn eller admin. De kan ændre resultatet — det kan vi ikke, og vi retter ikke i en klubs data uden klubbens admin.

5. Jeg får ingen notifikationer

Tjek først at du har givet appen lov til at sende notifikationer i telefonens indstillinger.

På en låst skærm følger alarmlyden telefonens ringetone-styrke og respekterer Lydløs-kontakten. Er telefonen på lydløs, kommer notifikationen frem, men uden lyd. Det er et vilkår i styresystemet, ikke en fejl i appen — derfor har appen en lydtest, så du kan høre hvordan det lyder inden en kampaften.

6. Jeg vil slette min konto

Du kan slette din konto direkte i appen under "Min konto" → "Data & privatliv". Samme sted kan du hente en kopi af alle dine data.

Sletningen fjerner din profil og dine personoplysninger permanent. Læs mere i vores privatlivspolitik.

7. Jeg har fundet en fejl

Er du logget ind, kan du sende en fejlrapport fra menuen inde i appen. Den sender automatisk versionsnummeret med, hvilket gør den langt nemmere for os at følge op på.

Ellers er en mail helt fin. Beskriv gerne hvad du gjorde, hvad du forventede, og hvad der skete i stedet.

8. Spørgsmål om din klub

Tilmeldinger, holdsætning, kamptider, resultater og hvem der er kaptajn styres af klubben selv. De spørgsmål tager du hurtigst med klubbens kaptajn eller admin.

Vi hjælper med selve appen — virker en funktion ikke, eller er du i tvivl om hvordan noget fungerer, så skriv endelig.

9. Vil I have appen i jeres klub?

Skriv til klub@foreningspadel.dk, så viser vi den frem og hjælper jer i gang. Du kan også se kontaktformularen på forsiden eller læse om priser.

Læs også Privatlivspolitik Vilkår Kontakt os
© 2026 CraftMedia ApS · CVR DK41245042 Alfred Munkholms Vej 15 · 9000 Aalborg